Ud over scenekanten, med Kristian Koch

Kristian Koch - Ud over scenekanten

Ud over scenekanten,

med Kristian Koch

OPLÆG + MASTERCLASS: UD OVER SCENEKANTEN, MED KRISTIAN KOCH

Det kræver mange talenter at være musiker - at være god på sit instrument er ofte ikke nok, hvis man vil leve af at være professionel. Rigtig mange musikere tjener deres penge ved at stå på scenen, men underligt nok er det ofte det at stå på scenen, der bliver brugt mindst tid på at øve. Det kan for mange musikeres vedkommende have en del konsekvenser, bl.a. at det ikke er en god oplevelse at stå på scenen – hverken for dem selv eller for publikum.

Den 18. marts består dagen både af teori og praksis. Du kan blandt andet blive klogere på:

  • Hvordan man kan levere musikken, så publikum kan føle og mærke den.
  • Hvordan man kan fremføre musikken, så det er fedt at stå på scenen, samtidig med at man giver publikum en oplevelse.
  • Hvordan man kan gå og stå på scenen.
  • Hvad man kan gøre mellem numrene.
  • Hvordan man laver den perfekte sætliste

Efter frokost, bevæger vi os over i den praktiske del af dagen – nemlig scenecoaching. Her vil udvalgte artister fra det fynske vækstlag indtage scenen til en kort showcase (2-3 numre) og live coaching, foran resten af dagens deltagere.

BONUS: Køber du billet til lørdag d. 18. marts, er du desuden også velkommen søndag d. 19. marts, hvor du kan overvære endnu flere artister få scenecoaching!

Selvom man ikke selv står på scenen, er der nemlig stadig masser af erfaring og guldkorn at hente!

 

MØD OPLÆGSHOLDEREN

Kristian Koch er Danmarks mest benyttede foredragsholder og coach, som hjælper Danmarks største musikere til at komme ud over scenekanten. Han hjælper blandt andet The Minds of 99, Benjamin Hav, Artige Ardit, Saveus, Karrierekanonen og de største pladeselskaber/bookingbureauer/management.

Kristian er fra et hjem med klaver. Ligesom sin far og storebror har han spillet musik hele sit liv. Han har gået på MGK samt turneret Europa i 6 måneder som bassist i det tidligere Amerikanske band Sexxxy Cirkus. Derudover har han taget en 3-årig uddannelse som skuespiller fra Skandinavisk Teater Skole, for at blive bedre på scenen som musiker.

Kristian Kochs coachingmetode (COS Method) er udviklet 100% til musikere, og bygger på teoretisk viden samt praktiske erfaringer fra musik- og skuespillerverdenen. Kristian har coachet og holdt foredrag om emnet siden 2004.

 

PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: Lørdag d. 18. marts kl. 10-17 + mulighed for at deltage søndag d. 19. marts kl. 10-17
Sted: Kansas City, Munkebjergvej 140, Odense M. Der er gratis parkering og busstoppestederne SDE Munkebjergvej samt Stærmosegårdsvej/Munkebjergvej ligger kun 250m derfra.
Pris: 50 kr. Når du køber billet, får du desuden mulighed for at tilkøbe sandwich til både lørdag og/eller søndag. Du er også velkommen til selv at medbringe mad. Drikkevarer kan købes i baren til favorable priser.