Skriv hits og sælg dem med Marcus Winther-John

Marcus Winther-John

Skriv hits og sælg dem med Marcus Winther-John

Hvordan skriver man et hit? Hvordan lokker man inspirationen frem? Hvordan afsætter man sine sange til andre artister?

Kom med til workshop, hvor Marcus Winther-John deler guldkorn, erfaringer og anekdoter, indsamlet gennem de sidste 15 år som professionel sangskriver for både danske og internationale artister lige fra Tim Christensen, Sanne Salomonsen og Christopher, til X-factor, grand prix og japanske boybands.

Med udgangspunkt i værktøjer og teknikker fra bogen ”Skriv hits og sælg dem” afslører Marcus sin hands-on tilgang til sangskrivning og som deltager i denne workshop kommer du derfor ligeledes til at arbejde hands-on med sangskrivning i grupper, i løbet af dagen. Er du vant til at bruge et instrument i din sangskrivning, er du velkommen til at tage det med til workshoppen.

Workshoppen henvender sig til alle med interesse for sangskrivning – fra nybegynder (eller bare nysgerrig) til erfaren, gammel rotte!

Da workshoppen er et heldagsarrangement, sørger MudMusic for frokost uden beregning til alle deltagere.

 

MØD OPLÆGSHOLDEREN

Engelskfødte Marcus startede sin karriere som sanger i rockbandet Inside The Whale og har nydt stor succes i både ind- og udland de seneste år som leverandør af sange til en lang liste af artister som Mads Langer, Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Sys Bjerre, Christopher m.fl.

Winther-Johns sange har også toppet hitlisterne i bl.a. Japan, USA, Tyskland, Spanien, Korea og Mexico og fundet vej til film og tv i bl.a. X-factor, Melodi Grand Prix, Violetta, Lego Friends, The Vampire Diaries, Blinkende Lygter m.fl.

 

PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: 22. maj 2022, 10.30 – ca. 17.30. Kom gerne 15 minutter før.
Sted: Kansas City, Munkebjergvej 140, Odense M. Der er gratis parkering og busstoppestedet SDE Munkebjergvej ligger kun 250m derfra.

Forplejning: Arrangementet er inklusiv frokost og drikkevarer. Har du nogle fødevareallergier, eller er der andre hensyn, vi skal tage? Kontakt os på mudmusic@kansascity.dk