Dead Witch

Dead Witch blev dannet i 2016 og blev på kort tid til en kvintet. Bandet har siden da etableret sig som et af Fyns mest intense live bands. På scenen er Dead Witch garant for lige dele tunge, aggressive riffs og en sceneoptræden, der river ansigtet af publikum med en eksplosion af energi, primært centreret omkring forsanger Kenneth Sjølunds intense scenepersona og gutturale brøl.

Bandets debutkoncert blev spillet som support for Konvent og Caustic. Senere har de supporteret bands som Anubis Gate, Livløs, Billy Boy In Poison, Etherial Kingdom, Hiraki og Drukner, samt været i finalen i Tinderbox Band Battle 2018.

Dead Witch trækker på en bred vifte af inspirationskilder fra metalmiljøet, med navne som Mastodon, Cancer Bats, The Sword og High On Fire i højsædet, men inddrager også elementer af moderne progressiv metal og post-metal. Groovy riffs, punchy bass, hårdtslående trommer og et dæmonisk brøl sikrer, at lytteren bliver rystet solidt igennem. Tekstuniverset er fyldt til randen af indestængt vrede. Metal handler ikke kun om død og smadder. Dead Witch skriver kritisk om samfund og religion, forfølgelse og det menneskelige følelsesliv.

Bandet har udgivet to EP’er, den unavngivne ”EP” fra 2017 og ”Forest of Bodies” fra 2018. På nuværende tidspunkt skriver bandet materiale til et album, der skal manifestere sig i en nær fremtid.

Dead Witch er: Kenneth Sjølund på vokal, Nicolai Drejer Walther på guitar, Jesper Bøggild-Christensen på guitar, Pelle Rebsdorf på bass og Klaus Friborg Møller på trommer.

Følg Dead Witch her:

Facebook

Instagram