TrailerPark:Jesus er et pop-/rockband, hvis mission er at udbrede dansksproget lyrik.
Lyrikken præsenterer et utilsløret syn på virkelige menneskers liv i provinserne og på landet – de triste skæbner, modgangen og de ulykkelige slutninger, men også sammenholdet, håbet og viljen til at stræbe efter et bedre liv. Fandenivoldsk og uden omsvøb udfolder musikken sig i et univers af klagende sang og oprørsk guitarspil indkapslet i et pulserende og rodfæstet sammenspil, hvis ultimative mål er at overrække en arv af klassisk rock og implementere den i en moderne og nutidig kontekst.
Ubetinget glæde og ulykkelig melankoli – velkommen til TrailerPark:Jesus
TrailerPark:Jesus er især kendt for deres livlige og inkluderende liveshows rundt om i landet – og har blandt andet supported for Magtens Korridorer, Thomas Buttenshøn og TÅRN.