Bound by Law

Bound by Law

Bound by Law er et af de mest interessante americana-bands på den danske musikscene. Bandet tager publikum med på et ridt ud over den jyske prærie, hvor de moderne banditter er de store banker, olieindustrien og de udenrigspolitiske høge. Med en tydelig inspiration fra både Johnny Cash og Nick Cave sætter Bound by Law ord og følelser på, hvordan det er at sidde i verdens lykkeligste land og se ud på en grotesk og ubarmhjertig verden.

Med toner fra den mest dystre ende af countrymusikken bevæger sangene sig fra skønhed til vildskab og introduceres med underspillede anekdoter af forsanger Mads Wilhjelm. Bandet er især kendt for sin årlige optræden på Hagges Musik Pub under Tønder Festival, som for mange festivalgængere altid er et højdepunkt. Bound by Law har blandt andet også optrådt på Strib Vinter Festival, Skagen Festival, Skarø Festivalen og Musikhuset Posten

Bound by Law blev nomineret til Odense Live Prisen 2017 i kategorien Årets Talent af en jury bestående musikkyndige fra Fyn for den succesfulde udgivelse af albummet SUPERMAJOR og for at vise internationalt potentiale.

I oktober 2018 rejste Bound by Law til USA som nominerede til festivalen Texas Sounds og vandt prisen for Original Song of the Year for deres mørke skandinaviske og geopolitiske tilgang til countrymusikken. Det til trods for at festivalen følte sig nødsaget til at bede Bound by Law om at undlade at spille flere sange af frygt for reaktionerne fra det amerikanske bibelbælte.

Bound by Law er i gang med at indspille nyt album, som forventes at udkomme i sommeren 2019.

Hør mere og følg bandet her:

Facebook

BandCamp

Spotify