Intro til management, netværksstrategi og artist DNA med Trine Ulrich

Trine Ulrich

Intro til management, netværksstrategi og artist DNA med Trine Ulrich fra Account The Beat

Intro til management, den gode netværksstrategi og dit eget artist DNA

Hvad laver en manager egentlig? Og skal du have en? Hvordan skaber du et stærkt netværk og sætter det stærkeste hold omkring dig? Hvordan finder du din unikke kerne og DNA som artist? Dette står Trine Ulrich klar til at hjælpe med, og du får konkrete værktøjer som du kan bruge fremadrettet i din karriere, samt defineret dit grund-DNA, som du kan bruge i alt fra pressemeddelelser og fondssøgninger til pitch til branchefolk.

Eftersom at man skal arbejde hands-on med artist-DNA, er workshoppen henvendt til bands og artister i faste konstellationer. Workshoppen indeholder praktiske øvelser og individuel feedback og der er derfor et begrænset antal pladser. Du skal kun bruge én billet samlet pr. band/artist. Vi kører efter først til mølle-princippet, så vil du sikre dig en billet, send da en mail til mudmusic@kansascity.dk med band-/artistnavn og antal deltagende medlemmer. Hvis I er et band, opfordres I til at deltage så mange som muligt, idet der skal arbejdes indgående med kernen i jeres fælles projekt.  

 

MØD OPLÆGSHOLDEREN

Trine Ulrich ejer managementfirmaet Account The Beat, hvor hun arbejder som daglig manager for navne som Fallulah, LIVLØS, EYES m.fl.

Trines hjerte har altid brændt for musikken og hun har arbejdet med den i flere forskellige sammenhænge. Hendes CV indeholder blandt andet regnskabsmedarbejder på Vega og Frost Festival, booker på Carpark og Oppenheimer Festival, musikskribent for forskellige medier med fokus på det danske vækstlag, projektleder på talks om musikbranchen, samt podcasten ”Kunsten at afmontere det svære” om mentalt helbred i musikbranchen.

 

PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: 7. juni 2022, 18.30 - ca. 21.30. Kom gerne 15 minutter før.
Sted: Spillestedet, Kansas City, Munkebjergvej 140, Odense M. Der er gratis parkering og busstoppestedet SDE Munkebjergvej ligger kun 250m derfra.
Pris: Arrangementet er gratis, men kræver en billet pr. band/artist og har bindende tilmelding. Send en mail til mudmusic@kansascity.dk med band-/artistnavn og antal deltagende medlemmer. Først til mølle.