Ansøg her

Grundet COVID-19 er MudMusic-forløbet og den nye ansøgningsperiode ændret.

Da vores nuværende MudCrews forløb har været på pause siden marts 2020 grundet COVID-19, har vi valgt at forlænge deres forløb til at vare året ud.

Dette betyder også, at ansøgningsperioden for næste forløb vil rykkes til efteråret 2020 og at det nye MudCrew vil starte deres forløb hos os i januar 2021.

Vi åbner op for den nye ansøgningsperiode den 1. oktober og du kan søge til og med den 1. november 2020

Hvis du vil modtage en mail, ligeså snart at ansøgningen er åben, kan du tilmelde dig vores påmindelsesmail lige her!


Kriterier og optagelse på MudMusic-forløbet:

  • Først bliver alle ansøgninger læst, lyttet til og vurderet af holdet bag MudMusic.
  • Top 10 sendes videre til vores jury, som også vurderer ansøgningerne og giver feedback.
  • Baseret på juryens bedømmelser, inviterer vi udvalgte bands til indledende samtaler, hvor vi snakker om forløbet, bandets behov og forventninger til projektet.
  • Herefter udvælger vi årets MudCrew!

Udvælgelsen af bands til MudMusic baseres ikke på hverken genre eller grad af professionalisme – tværtimod søger vi potentiale, talent, nysgerrighed, engagement og motivation for at lære og blive bedre – på tværs af genre og udtryk. Vi udvælger de bands, hvor vi og juryen bedømmer, at MudMusic kan hjælpe mest og give det største udbytte for det enkelte band. 

For at dit band kan tages i betragtning til MudMusic 2021, skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Bandet skal have base på Fyn. (Bandmedlemmer må gerne være bosat uden for Fyn, men bandet skal primært øve og dyrke sin musik på Fyn.)
  • I spiller på amatør- eller halvprofessionelt plan og er ikke i besiddelse af en pladekontrakt ved et større pladeselskab.
  • I spiller originalt materiale.
  • I kan vedlægge musik i ansøgningen, som kan streames direkte fra link.