Forløbet

MudMusic er et talentudviklingsprogram for up-coming fynske bands. Målet er at gøre publikumsoplevelsen til honorarstøttede up-coming koncerter uforglemmelig!

MudMusic er et forløb, hvor der hvert år bliver udvalgt en gruppe af de mest ambitiøse og lovende bands – vores MudCrew. Disse bands får muligheden for at udvikle deres talenter og kompetencer – både i musikbranchen som helhed og på scenen.

Publikumsoplevelsen er hovedfokus i projektet, da vi tror på, at jo mere talentudvikling, jo mere kvalificeret musik, jo bedre koncerter for publikum!

Forløbet:

Det etårige forløb vil blive opdelt i sessions, hvor det enkelte band opnår viden, kompetencer, værktøjer og hands-on erfaring med lige præcis dét, som bandet har behov for. Det kan være alt fra kontraktskrivning, booking, økonomiske aspekter og markedsføring til sceneperformance og hvordan man skaber den ultimative koncertoplevelse for både musikere og publikum. Målet er at vores MudCrew føler sig solidt klædt på til at begå sig selvstændigt i branchen og levere de bedste liveoplevelser – og skabe bedst mulige forudsætninger for at gå fra vækstlaget til den professionelle musikscene.

Ved at forløbet tilpasses de bands, som juryen vurderer har mest potentiale, vil indholdet skifte og tilpasses løbende til de enkelte bands. Udbyttet af forløbet kan – men giver ikke udelukkende – muligheder for at:

  • kunne læse og udarbejde en kontrakt
  • kunne skrive sine riders
  • opbygge og optimere sit pressemateriale
  • kunne brande og markedsføre bandet
  • vide, hvordan man approacher et spillested og interagerer med dem fra start til slut
  • vide, hvordan man laver en god publikumsoplevelse under livekoncerter
  • opnå et økonomisk og juridisk overblik
  • få feedback på både musik og sceneperformance
  • kunne lave en hjemmeside
  • opnå kendskab til pladeselskaber og processen dertil
  • at booke og spille livekoncerter
  • opbygge et solidt netværk til både fagpersoner og det fynske, rytmiske vækstlag

Første hold af MudCrew’s starter i efteråret 2018. Ansøgningsfrist var den 15. september 2018. Hold øje med siden angående ny ansøgningsfrist til MudMusic ’19-20! Du kan registrere dig til en påmindelsesmail lige her.


Praktiske informationer:

Transport:

Afstande på Fyn skal ikke være en hindring for at deltage! Derfor giver vi transportstøtte til vores MudCrew, hvis man skal deltage i en session uden for sin egen by.

Tidspunkter for sessions:

Da forløbet vil variere og tilpasses det enkelte band, vil der ikke være en fast plan for afvikling af sessions og disses indhold. Dog vil vi tilstræbe at afholde sessions i hverdagene om eftermiddagen/aftenen og/eller om søndagen, så der fortsat er tid til arbejde, studier og at komme ud og spille koncerter.

Andre spørgsmål?

Skriv til vores projektkoordinator – kontaktinformationer findes under Kontakt