Fennec On Fire

“Kompromisløse riffs og tunge trommer smadrer mod din brystkasse og en overlegen vokal gennemsyrer dine øregange. Du mærker pulsen stiger og blodet pumper igennem din krop. En længsel efter at befri dig selv fra samfundets normer møder dit sind. Du bevæger dig ud i en ørken, hvor sandet blæser imod din hud. Du er fanget i en sandstorm, men du er fri.”

Powertrioen Fennec On Fire spiller rock i et moderne lydbillede med inspiration i bands som Soundgarden og Queens of the Stone Age. Musikken kendetegnes af tunge og groovy riffs og trommer, som i følgeskab med en karismatisk vokal skaber et udtryksfuldt lydunivers. Bandet bevæger sig et sted imellem den bluesy og mere hardrockede lyd og leger med oktaver og vokale harmonier for at skabe et unikt udtryk. I teksterne er bandet ikke bange for at stille spørgsmålstegn ved politiske og samfundsmæssige emner – og også den svære identitetsopbygning er et gennemgående emne. Fennec On Fire består af Thomas Krat på vokal og guitar, Mathias Vinsten på bas og Tristan Lau Hoyle på trommer. Bandet udgav debutalbummet “Stuck in the Desert” i marts 2018 via selskabet Gateway Music.

Hør mere og følg bandet her:

Website

Facebook